3 og et halvt til valget … og på med arbejdshandskerne!

OK. Så er der gået et halvt års tid siden HTS og hendes regering overtog roret. Det har været en turbulent periode og en svær tid for den nye regering. Der har været hele løftebruds-problematikken, betalingsringen som regeringen måtte bakke ud af, intern strid imellem de 3 regeringspartier og deres støtteparti. For slet ikke at tale om intern strid i SF – hvor hele baglandet har været som de var mere end klar til mytteriet på Bounty. Det ser umiddelbart sort ud for HTS. Nogle kunne forledes til at tro at det hele snart falder fra hinanden og at vi snart skal til valg igen. Ingen store vindersager. Ingen god presse. Og helt forfærdelige menings-målinger. MEN spørgsmålet er om det virkeligt er så skidt, som det ser ud? Står regeringen overfor et kollaps? Jeg tror det ikke. Ingen i den nuværende regering (og for den sags skyld støttepartiet) har noget som helst at vinde ved at udskrive et valg i nær fremtid. Derfor kommer der med stor sandsynlighed ikke noget valg nu – eller i nær fremtid. Det kan simpelthen ikke betale sig. HTS og Villy har 3½ år til at vende meningsmålingerne. Det er meget lang tid. Det er på et historisk lavpunkt i forhold til popularitet – men tiden arbejder for dem. Det kan næppe blive værre. Selv små politiske sejr vil give god presse. Det handler om at udnytte de små sejre til at få vind i sejlet og få markeret sig i medierne. Primært kan man vel sige at de røde vælgere stadigvæk er røde – og at de blå vælgere faktisk har fået en hel masse blå politik uden at kvittere for det. HTS og Villy kan se frem på 3½ år, hvor der er en pæn chance for at Danmark – langsomt men sikkert vil bevæge sig ud af krisen. Sker det og kan man samtidigt få vind i sejlene på indenrigs-politikken med nogle symbolpolitiske grøn/røde forslag. Så vil vælger-tilslutningen også komme. HTS har mulighed for at gennemtvinge sin politik med liste Ø. Det vil efter min opfattelse skade Danmark. Men det vil være HTS og Villys eneste mulighed – hvis ikke partierne i blå blok indser at der ikke kommer et snarligt valg og dropper den 42 måneder lange valgkamp. 3 ½ år er alt for lang tid at vente på noget ordentlig politik. Derfor lyder min opfordring til K og V at de skal komme ud af hængekøjen og få lavet nogle kander kaffe og indse at også de bærer et væsentligt ansvar for at få Danmark ud af krisen ved at føre en ordentlig og anstændig oppositionspolitik. Så på med arbejdshandskerne V og K!    

Konservativ i tvivl...

 

DYBT SUK! – her er et område, hvor jeg vil komme med en hel masse tuderi! Der er få ting som er mere trøstesløse end at være Brøndby-fan i disse dage. Men der er én ting som er endnu mere fortvivlende. Jeg er konservativ! Jeg har været medlem af partiet siden før jeg kunne stemme. Men for at være helt ærlig så jeg kommet rigtigt meget i tvivl om dette tilhørsforhold. Egentlig er jeg meget enig med Lars (ham med de bare fødder) på det holdningsmæssige. Barfod er – sådan som jeg opfatter det – en social-konservativ. Det er også sådan jeg vil kategorisere mig selv. Gode sunde og solide holdninger, som tager udgangspunkt i en stærk stat som tager sig af dem som har behov og som lader resten af os danskere skabe vores eget liv med udgangspunkt i ret og pligt. Gud, konge og fædreland – bevares – det lyder jo nok lidt støvet, men det er faktisk det jeg tror på. Konservativ påstår jeg så at jeg er? Balladen er bare at det efterhånden er længe siden jeg har stemt på ”de konservative” – det er simpelthen et parti som har mistet pusten og den energi som jeg oplevede i konservativ ungdom da jeg var yngre. Når så har jeg søgt efter et alternativ. Jeg har aldrig været til Anders Fogh – jeg brød mig ikke om hans stil og jeg brød mig heller ikke om hans politik. Sådan en ”stemme-strategisk” omfavnelse af velfærdstaten for at vinde midter-vælgerne. FØJ! Den hoppede jeg ikke på. Så stemte jeg alligevel hellere konservativt. Men tvivlen voksede og voksede op til forrige valg. Jeg kunne ikke få øje på nogen i de konservative som har formået at positionere Konservative fornuftigt imellem de evigt provokerende DF’ere, De evigt bedrevidende Venstre-folk og den nye frække drenge i klassen ny/liberal alliance. Forrige valg var jeg ude og rejse og havde brev-stemt i god tid inden Khader kollapsede på landsdækkende TV. Det gjorde mig til en af de få som rent faktisk stemte på Ny Alliance. (SUK!) Op til sidste valg var jeg HELT sikker på at jeg IKKE ville stemme konservativt. Jeg føler også at det er en borgerpligt at stemme og gøre en indsats for at stemme fornuftigt. Folket har de politikker de har fortjent. Sådan er det. For at blive klogere tog jeg sådan en af de her test på nettet ”svar på 20 spørgsmål – og vi skal fortælle dig hvem du bør stemme på” – til min rædsel foreslog den ”de radikale” – de Radikale? Det var jo rød blok?? Så kunne jeg tænke lidt over det. Det endte med jeg bestemte mig for at stemme på Liberal Alliance – af mangel på bedre. Undervejs op til stemmeurnen argumenterede min 7-årige datter for jeg skulle stemme på Lars Løkke. De har haft om politik i 1.B. og læreren havde forklaret at Helle Thorning ville have at folk skulle arbejde mere NU – mens at Lars Løkke mente at jeg skulle arbejde mere når jeg blev ældre. Det mente hun var et klart valg: ”Arbejd mere når du bliver ældre – og kom tidligere hjem til dine børn i dag! ” – således instrueret af en ung dame med holdninger endte jeg med at stemme på Venstre. Venstre? VENSTRE? Og jeg er slet SLET ikke liberal. Mere om det senere…