onsdag den 11. april 2012

Polterabend og stiftende GF i ædedolkenes klub

Som afslutning (inden den obligatoriske bytur) på en lang polterabend havde jeg og et par andre gutter planlagt en vild menu på 15 retter som skulle føre direkte over i en stiftende generalforsamling i ædedolkenes klub. Indrømmet – det er ikke vores egen idé. Vi har lånt/stjålet eller ladet os inspirerer af disse gutter:


Konceptet passer simpelthen som Hans i Grethe i forhold til os. Så vi stjal vedtægterne og brugte dem som udgangspunkt for generalforsamling.

Ædegildet startede med en lille vinsmagning med Temaet. Hvordan afstemmer man Vin og mad.

De vine vi smagte var:

Stellenbosch: Mulderbosch, Sauvignon Blanc 2009
Stellenbosch: Mulderbosch. Chardonnay 2008
Bourgogne: Bachelet-Monnot, Marenges 1'er CRU 2008
Napa Valley: Spiral Wines, Cabernet Sauvignon 2008

Alle I et prisleje til omkring 125 DKK per flaske. Retfærdigvis skal det siges at Bourgognen var købt på tilbud og normalt koster omkring 170.

Bourgognen var fra The Wine Company, de øvrige fra Erik Sørensen Vine. 2 af mine favoritsteder når jeg køber vin. Vinene var udvalgt til at forsøge at vise forskellene på vinene og druerne og hvad man typisk bruger disse til. De 2 hvide var ”spot on” til det formål. Napa Valley vinen synes jeg skuffede noget – men retfærdigvis skal det også siges at den kom lige efter Bourgognen som gjorde det rigtigt, rigtigt godt.  

Skal man nævne noget, så kan man tage de helt karakteristiske kendetegn for druerne:

Sauvignon blanc: Grønne æbler, stikkelsbær, frisk (frugtsyre), formentlig intet fad (eller meget lidt). Vin til en ”frisk” forret (uden tung sovs og ikke for meget stærkt krydderi, men gerne lidt syre). Der var bred enighed om at denne også ville egne sig som et godt glas på terrassen mens man gør grillen klar. Uden mad var den tydeligvis den af de 2 hvide vine som var nemmest og gå til.

Chardonnay: Tykkere vin – ses allerede i glasset (hænger), lidt mere farve, vaniliestrejf i duften (fad), virker cremet i munden, fyldigere og længere varende. God til laks med hollandaise. Uden mad var denne vin lidt hård i munden – jeg følte mig imidlertid overbevist om at lidt mad ville gøre underværker for denne flaske. 

Bourgogne: Typisk lys pinot noir. Frisk duft af kirsebær og måske lidt hindbær. Frisk smag af røde bær. Smager bare godt. Pæn længde og godt integreret garvesyre. Dejlig madvin, som er god at drikke nu (og egentlig også smager godt alene). Nok ikke noget stort lagringspotentiale. God til magre kødtyper.

Napa Valley: Lysere end forventet af cabernet sauvignon. Virker lidt tynd i både farve, i glasset og i munden. Mangler også lidt cabernet krydder. Der var delte meninger om denne vin. Nogle var lidt skuffede – andre syntes at den havde overraskende meget kraft, i forhold til den lyse farve.

Således oplyst om hvordan man matcher vin og mad. Kunne vi forsætte til maden som bestod af 15 retter:

Her er menuen:



1) Suppe – Gaspachio. Gommen som er “en stor fan” af grøntsager fik til opgave at lave en spansk grøntsags-suppe. Den blev faktisk fremragende godt krydret med chilli – så den som Gommen udtalte ikke smagte af grøntsager. Den blev matchet med en 10 år gammel Liebfraumilch. Som smagte lidt støvet og lugtede lidt af kælder. Et pudsigt valg som blev et ret godt valg imellem det stærke chilli og den søde vin.  

2) Varm oksekød suppe. Lavet af svigermor.   

3) Bruchetta med tomat. Gjort klar af mine hustru.  

4) Capazzio med rucola og pinjekerner. Arrangeret af Kirstine.  

5) Tapas-ret: Chorizzo bagt i ovnen med grøntsager. Lavet af undertegnede

6) Rejer stegt i olie og hvidløg. Lavet af Stig og Povl

7) Rejer i fløde & porre (et lille italiensk mirakel). Lavet af undertegnede.

8) Champagne Granite. Lavet dagen før af undertegnede. Inspireret af Spise med Price.  http://www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice/Opskrifterne/Champagne_granite.htm?page=2&componentConfigGuid=8ffcf047-8b06-4134-a0ab-46d5ece5fca9

9) Laks og grøntsager dampet i folie. Lavet af min hustru.

10) Kylling ala Gordon bleu med ost og lufttørret skinke. Blev umiddelbart ikke den store succes. Kommer til at arbejde med den opskrift.

11) Mørbradbøf med bløde løg og mormors salat. Lavet af Gommen og Morten på min Gasgrill. Mere herom senere.

12) Oksebøffer med bagt kartoffel og bearnaise. Lavet af Gommen og Morten på min Gasgrill. Mere herom senere.

13) Oste. Opgivet.

14) Hjemmelavet Daim is. Opgivet.

15) Chockoladekage. Opgivet.

Jeg må indrømme at jeg mistede lidt overblikket over hvilke vine der blev serveret til hvilken mad i takt med at jeg fik travlt i køkkenet og ISÆR i takt med at jeg fik indtaget en masse vin. Jeg vil opdaterer denne post, hvis min hukommelse hjælpes på vej.  

På tragisk vis fik vi kun kæmpet os i gennem de 12 første retter – hvorefter vi afholdt vores stiftende generalforsamling. Her blev Morten, Stig og naturligvis Gommen valgt til det tillidshverv det er at afholde næste arrangement, samt at få finpudset vedtægter og få organiseret os på passende vis. Årsagen til at vi ikke fik spist op var nok en kombination af en meget lang dag (Polterabend) og det faktum at øl hele dagen og rigelige mængder af vin havde gjort et par stykker ukampdygtige og den forestående bytur – blev derfor ”speeded up”. Føler mig overbevist at både Gommen og undertegnede godt lige kunne have nappet de 3 sidste retter.  

Ingen kommentarer: