Jeg er med i en lille vinklub. Konceptet er simpelt. Vi skiftes til at besøge hinanden. Værten finder et tema og laver lidt god mad. Alle i vinklubben medbringer så en flaske vin som herefter drikkes. Det kaldes BABOT (Bring a Bottle or Two) i vinkredse og er vores aftener er uden undtagelse en stor oplevelse både på det kulinariske og ISÆR på det vin-faglige. I sandhedens tjeneste må jeg indrømme at det er mig der er Benjamin i det selskab. Den samlede vin-kunskab i selskabet er imponerende og det er da også her fascinationen opstår. Sagen er nemlig at vi skal gætte hinandens vine uden anden kendskab end temaet, vores smags og lugte sanser og så måske en lille smule viden om hinanden præferencer og hvad vi hver især gemmer i kælderen. Det sidste er kendt som et kælder-gæt.
Temaet for vores sidste møde var ”modne vine” og menuen vi havde fået opgivet var
- Stenbiderrogn på oliestegte kartofler.
- Vildsvin
- Blandede oste fra Grand Fromage
I modsætning til de andre i vinklubben har jeg ikke en kælder med store og modne rødvine. Men måske er det passende at sige lidt om hvilke vine der egentlig egner sig bedst til at blive gemt. Her er det mest typiske Bourgogner og Bordeaux fra Frankrig og Brunello , Barolo og Barbaresco fra Italien. Primært er det de røde druer som gemmer bedst og længst. Men hvide Bourgogner gør sig ofte også godt med lidt alder.
Well – jeg stod der med håret i postkassen. Kælderen indeholdt intet der ville egne sig til emnet. Balladen er lidt at moden vin er relativt dyrt. Til ”menneskepenge” og mit budget kan man enten få store årgange fra store huse – som ikke er modne endnu og skal i kælderen i en 10 år eller mere. Man kan få store huse i små årgange der er drikkeklar. Eller man kan få små huse i store årgange som er drikkeklar. Jeg havde tænkte mig at satse på den sidste hest.
Jeg tog ind til byen og fandt en af mine favorit-steder til at købe vin. Brdr. D’s vinhandel på Frederiksberg. Det er et godt sted at gå jagt efter noget lidt specielt. Ved hjælp fra den venlige ekspedient fandt jeg lidt flasker med godt med støv på. Der var faktisk en del af vælge imellem. Jeg valgte en flaske fra Pauliac Bordeaux fra Chateau Pontet-Canet, Pauliac fra 1978. Det er ikke noget meget berømt hus. Men flasken stand så fin ud og det blev anbefalet varmt af ekspedienten. Så 579 kroner fattigere og en flaske rigere kunne jeg tage hjem. I første omgang havde jeg egentlig tænkt at denne skulle serveres til vildsvinet – men valgte alligevel at byde ind med den til osten.
Ved et tilfælde havde værten efter at have drillet os med lidt kinesisk druer (som øvrigt smagte udmærket) også indkøbt en flaske Ponet-Canet som vi lagde ud med. Det var en Årgang 1979. Jeg syntes det var sjovt at smage den i flere årgange.
Herefter var aftenen (som altid) blev helt formidable. Vi startede med 2 hvide Bourgogner til Stenbiderognen. Det var et storartet match. Jeg har ikke detaljerne om disse vine. Men opdaterer hvis modtager noter.
Torben havde medbragt 2 vine. Begge var købt på auktion. Begge var helt formidable.
Chateau Figeac, Saint-Emilion, Premier Grand Cru Classé ,1975
Torben har sendt mig lidt baggrunds-information og fremhævet dette afsnit om slottet.
Figeac has a higher proportion of Cabernet grapes than any other estate in Saint-Emilion, Pomerol and Fronsac. The breakdown of grape varieties (35% Cabernet Sauvignon, 35% Cabernet Franc and only 30% Merlot) is ideally suited to the estate's gravelly soil. It also explains why Figeac is referred to as "the most Médoc of Saint-Emilion". Figeac's 40 hectares of vines make it the largest estate in the appelation.
Chateau Malescasse, Haut Medoc, 1985
Dette var min første ”reportage” fra vores lille vinklub. Det bære tydeligvis præg af at jeg skal være bedre til at tage noter. Det vil jeg gøre til næste gang.