torsdag den 21. november 2013

3 kampe som kommer til at definere sæsonen

Så er landholdspausen snart slut og der er optakt til kampen imod de midtjydske ulve. Andre vil sikkert skrive i detaljer på netop den kamp.

Jeg vil benytte lejligheden til at se på de 3 sidste kampe i efteråret. Her møder som nævnt fcm men også fck og Sønderjydske. Det er efter min opfattelse, samlet set, de af de vigtigste kampe i lang tid. Med en solid fjerde plads og uefa-cup pladser inden for rækkevide. Men med sølle 3 point til nedrykningsstregen kommer disse kampe til at definerer selve sæsonen og have en massiv indflydelse på vores transfervindue og på vores forventninger til foråret.

Brøndby går ind til de sidste 3 kampe på en imponerende bølge af optur, hvis lige ikke er set på Vestegnen i meget lang tid. 8 kampe uden nederlag og clean sheet i de sidste 4. Alle eksperter er efterhånden enige om at Brøndby er ved at have samlet et slagkraftigt og stabilt hold, hvor det er mere sandsygeligt at man spiller med om medaljer til foråret end det er at man skal spille med om nedrykning til sidste kamp. MEN superligaen er tæt og succesen er skrøbelig.

0-3 point: henter Brøndby 3 point i de sidste 3 kampe vil man formentlig blive nødt til at opgive jagten på medaljer. Fokus vil blive på at holde afstand til stregen – man skal kigge nedad og ikke opad. Dog vil en det hjælpe på humøret hvis de 3 point kommer imod fck. 3 uafgjorte kampe vil også være et fornuftigt udgangspunkt. Ledelsen i Brøndby vil tale om det lange træk – at man stadigvæk har langt igen.

4-6 point: henter Brøndby mellem 4 og 6 point i de sidste 3 point så betyder det markant mere optimisme på Vestegnen. Man har spillet pointmæssigt lige op med de 2 guld-favoritter. Nedrykning vil ikke blive et issue til foråret og Brøndby bør forsætte udviklingen i retning af at havne i den bedste halvdel – måske endda for at kunne melde sig ind i medaljekampen på et tidspunkt.

7-9 point: Henter Brøndby 7 point eller mere så vil vinterpausen blive en lang forventning til foråret. Man har som minimum slået en af de 2 guldfavoritter. Man har ikke tabt i 11 kampe og man er for alvor med i medaljekampen til foråret. Medietrykket frem imod foråret vil blive vanvittigt og fans og presse vil være på grænsen til at gå i overdrive. Her handler det virkeligt for Brøndby om at holde tungen lige i munden.

De 3 kampe vil få en enorm betydning for Brøndbys selvforståelse. Er Brøndby tilbage? Eller er vi blot på vej tilbage.