Jeg skal betro jer en ting. Jeg holder IKKE med fck. Faktisk slet ikke. Jeg syntes helt ærligt at det er en møg-klub og jeg så den ligeså gerne synke i grusset. Sådan er det!
På den anden side vil jeg gerne være et menneske med et format – sådan et storsindet menneske der kan give plads til andre menneskers succes uden selv af føle sig mindre af den grund.
Derfor har jeg ofte befundet mig i et dilemma – når jeg konsekvent og i alle sammenhænge har svaret at jeg ikke holder med fck under nogen omstændigheder. Ikke i toto-cuppen. Ikke på børsen. Ikke med fck’s spillere på landsholdet. Og – rigtigt gættet – ikke med fck i Champions League.
Ofte er jeg så blev bebrejdet at jeg var et dårligt menneske – da fck’s succes i internationale sammenhæng var godt for dansk fodbold. Det er muligt tænker jeg så – men jeg holder sq ikke med alligevel. De endeløse diskussioner med ”Onkel Georg” resulterer altid i at jeg stædigt og trodsigt må sætte mig hen i hjørnet – som en bitter gammel mand som ikke vil mit land det bedste. Det er til at leve med – særligt hvis det så også er baseret på en sandhed.
Her forleden dag, sad jeg så og så på start-opstillingen ved EM og tænkte ved mig selv at hele situationen egentligt mindede lidt om 92. Vi har haft nogle gode år i Europa med en række klubhold (ikke mit) som har præsteret godt i Europa. Alle kender historien stammen fra Brøndbys sejrvante hold udgjorde stammen på landsholdet og hev Verdenshistoriens tyndeste og mest ufortjente EM-sejr hjem til Danmark – som hastigt glemte fakta og fejrede sejren som fodboldens opfindere og beskyttere. Dejligt.
Så slog det mig. Hvor er 10 års total dominans i superligaen som fodaftryk på Landsholdet? Hvor er den stamme af fck-spillere som skal hive kvart og semifinalen hjem? Den er der ikke. fck har trods en lang årrække med gode resultater nationalt og internationalt ikke formået at blive det slagsskib / lokomotiv som Brøndby var for snart en evighed siden. Går man den 23 mand store trup igennem indeholder den 1 spiller som spiller i fck nu samt 3 spillere som har haft sit gennembrud i fck. Stammen på det nuværende landshold består basalt set af spillere som er udlært i FCN, Lyngby og Brøndby.
Det er jo egentligt trist og viser i hvert fald med alt tydelighed at man ikke skal regne med at det drypper på degnen (dansk fodbold) når fck vender tilbage som magtfaktor i Superligaen. Mens jeg venter på at Brøndby på mirakuløs vis får vendt skuden, vil jeg glæde mig over at se FCN i Champions Leaque. Det giver i det mindste lidt den anden vej.
Stephan Andersen, Evian
Anders Lindegaard, Man. United
Kasper Schmeichel, Leicester
Lars Jacobsen, FCK
Michael Silberbauer, Young Boys (FCK)
Simon Poulsen, AZ Alkmaar
Daniel Wass, Evian
Simon Kjær, Roma
Daniel Agger, LIverpool
Andreas Bjelland, FCN
Jores Okore, FCN
William Kvist, Stuttgart (FCK)
Christian Poulsen, Evian (FCK)
Niki Zimling, Club Brugge
Jakob Poulsen, FCM
Lasse Schöne, Nijmegen
Christian Eriksen, Ajax
Dennis Rommedahl, Brøndby
Tobias Mikkelsen, FCN
Michael Krohn-Dehli, Brøndby
Thomas Kahlenberg, Evian
Nicklas Pedersen, Groningen
Nicklas Bendtner, Sunderland