Back to zero?

ÆV! Der blev man lige fanget med bukserne nede. 3-4 gode kampe og fri af nedrykning. Så laver man en ”agf” og taler om UEFA-cup og medalje-kamp i næste sæson. Det siger naturligvis noget om det forventningspres der er på Vestegnen. Det siger også noget om den energi der er i kulturen omkring Brøndby. Rent faktisk er det den samme energi – som forhåbentligt skal være en af bygge-stenene i fundamentet til Brøndbys genrejsning.

AURI RAUS?

Indtil videre har AURI lang snor. Der er ikke umiddelbart noget varmt trænersæde i sigte og vil formentlig ikke komme det, så længe afstanden til nedrykning er fornuftig. I denne sæson vel og mærke. Jeg spår dog at debatten om Auri vil komme allerede i sommerpausen og da senest hvis ikke Brøndby er med i top 6 fra starten af næste sæson. Det er formentlig ikke helt rimeligt. Personligt må jeg indrømme at jeg nok hørte til dem som håbede på en international træner – gerne fra Bundesligaen – da det blev klart at Henrik Jensen skulle afløses. Den løsning tror jeg stadigvæk på. Men da jeg så det arbejde Auri lavede i vinterpausen og ikke mindst hans formidable start på sæsonen, følte jeg nok at det var tid til at stikke piben ind og medgive at Auri kunne være en god overgangsfigur. En træner som med forholdsvis simple virkemidler fik banket et spilkoncept, lidt fightervilje og lidt selvtillid ind i en trup, der længe havde set meget-meget træt ud.

TRUPPEN?

Tja – truppen er som truppen er. Som fan, har man nok altid tendens til at overvurdere kvaliteten af de spillere man har. Et eller andet sted syntes jeg materialet ser OK ud. Ikke til at spille med om mesterskabet (der er langt til spillere som N’doye og Willand) men da til at være med i den bedste halvdel. Illusionen om at vi er 2-3 spillere fra at slås med om medaljer er død. Der skal meget mere til.

Min opfattelse er stadigvæk at der skal mindst 3 ting til for at Brøndby for alvor er på vej tilbage imod toppen.

1)      Kapital (det kræver en saltvands-indsprøjtning for at bryde den onde cirkel og en efterfølgende bæredygtig forretnings-model)

2)      Ledelse (det kræver en ledelse som formår at få Brøndby-kulturen tilbage i og omkring klubben. Som kan styrke Brøndbys brand og som formår at kapitaliserer på den energi som stadigvæk er på Vestegnen). Begge dele er baseret på handle-kraft og på at man kan få skabt fælles fodslag – f.eks. ved at inkludere i stedet for at ekskludere. Dele magten i stedet for at holde på den. Og ved at vende tilbage til de værdier der har skabt klubben (ingen over klubben – hverken fans eller ledelsen)

3)      Sportslig ledelse – Brøndby skal være den bedste fodbold-forretning. Man skal have mere ud af pengene. Sports-direktøren skal kunne købe billigt og sælge dyrt. Cheftræneren skal skubbe spillerne til deres maksimale potentiale. Talentchefen skal få flyvefærdige superliga og landsholdspillere ud af talenterne.

De 2 første punkter ser det IMO ret trist ud med. Jeg havde nok håbet at der var ved at være styr på den sidste. Lige nu krydser jeg fingre for at jeg tager fejl og at vi ikke er slået tilbage til NUL.