Jeg er med i en lille vinklub. Konceptet er simpelt. Vi skiftes til at besøge hinanden. Værten finder et tema og laver lidt god mad. Alle i vinklubben medbringer så en flaske vin som herefter drikkes. Det kaldes BABOT (Bring a Bottle or Two) i vinkredse og er vores aftener er uden undtagelse en stor oplevelse både på det kulinariske og ISÆR på det vin-faglige. I sandhedens tjeneste må jeg indrømme at det er mig der er Benjamin i det selskab. Den samlede vin-kunskab i selskabet er imponerende og det er da også her fascinationen opstår. Sagen er nemlig at vi skal gætte hinandens vine uden anden kendskab end temaet, vores smags og lugte sanser og så måske en lille smule viden om hinanden præferencer og hvad vi hver især gemmer i kælderen. Det sidste er kendt som et kælder-gæt.
Temaet for vores sidste møde var ”modne vine” og menuen vi havde fået opgivet var
- Stenbiderrogn på oliestegte kartofler.
- Vildsvin
- Blandede oste fra Grand Fromage
I modsætning til de andre i vinklubben har jeg ikke en kælder med store og modne rødvine. Men måske er det passende at sige lidt om hvilke vine der egentlig egner sig bedst til at blive gemt. Her er det mest typiske Bourgogner og Bordeaux fra Frankrig og Brunello , Barolo og Barbaresco fra Italien. Primært er det de røde druer som gemmer bedst og længst. Men hvide Bourgogner gør sig ofte også godt med lidt alder.
Well – jeg stod der med håret i postkassen. Kælderen indeholdt intet der ville egne sig til emnet. Balladen er lidt at moden vin er relativt dyrt. Til ”menneskepenge” og mit budget kan man enten få store årgange fra store huse – som ikke er modne endnu og skal i kælderen i en 10 år eller mere. Man kan få store huse i små årgange der er drikkeklar. Eller man kan få små huse i store årgange som er drikkeklar. Jeg havde tænkte mig at satse på den sidste hest.
Jeg tog ind til byen og fandt en af mine favorit-steder til at købe vin. Brdr. D’s vinhandel på Frederiksberg. Det er et godt sted at gå jagt efter noget lidt specielt. Ved hjælp fra den venlige ekspedient fandt jeg lidt flasker med godt med støv på. Der var faktisk en del af vælge imellem. Jeg valgte en flaske fra Pauliac Bordeaux fra Chateau Pontet-Canet, Pauliac fra 1978. Det er ikke noget meget berømt hus. Men flasken stand så fin ud og det blev anbefalet varmt af ekspedienten. Så 579 kroner fattigere og en flaske rigere kunne jeg tage hjem. I første omgang havde jeg egentlig tænkt at denne skulle serveres til vildsvinet – men valgte alligevel at byde ind med den til osten.
Ved et tilfælde havde værten efter at have drillet os med lidt kinesisk druer (som øvrigt smagte udmærket) også indkøbt en flaske Ponet-Canet som vi lagde ud med. Det var en Årgang 1979. Jeg syntes det var sjovt at smage den i flere årgange.
Herefter var aftenen (som altid) blev helt formidable. Vi startede med 2 hvide Bourgogner til Stenbiderognen. Det var et storartet match. Jeg har ikke detaljerne om disse vine. Men opdaterer hvis modtager noter.
Torben havde medbragt 2 vine. Begge var købt på auktion. Begge var helt formidable.
Chateau Figeac, Saint-Emilion, Premier Grand Cru Classé ,1975
Torben har sendt mig lidt baggrunds-information og fremhævet dette afsnit om slottet.
Figeac has a higher proportion of Cabernet grapes than any other estate in Saint-Emilion, Pomerol and Fronsac. The breakdown of grape varieties (35% Cabernet Sauvignon, 35% Cabernet Franc and only 30% Merlot) is ideally suited to the estate's gravelly soil. It also explains why Figeac is referred to as "the most Médoc of Saint-Emilion". Figeac's 40 hectares of vines make it the largest estate in the appelation.
Chateau Malescasse, Haut Medoc, 1985
Dette var min første ”reportage” fra vores lille vinklub. Det bære tydeligvis præg af at jeg skal være bedre til at tage noter. Det vil jeg gøre til næste gang.
4 kommentarer:
Lidt fakta tjek: pontet-carnet er det hotteste af det hotteste de sidste 10 år inden for bordeaux - det var det måske ikke i 1978 - men idag koster en flaske fra et top år vel 1500,- pr. flaske. (fik denne kommentar fra Carsten fra Vinklubben)
Lidt om vinene som Flemming havde med til vinklubben:
Chablis 1. Cru Les Lys 1999 fra Daniel-Etienne Defaix. Mine noter: Super frisk duft og smag. Mineralsk og bredspektret smag. God syre. Ingen gættede på alderen. Gik rigtig godt til stenbidderrogn med en del citron og salt. Meget Chablis til prisen.
Domaine Brandis (som er leverandøren) skriver: Denne historiske kultproducent er 14. generation i en lang række af kompromisløse vinmagere der ser det som deres kald at holde traditionerne i hævd. Defaix kombinerer hypermoderne produktionsmetoder med de ældste teknikker til fremstilling af vin. De laver vin som man gjorde for 2 generationer siden blot med moderne udstyr. Defaix har købt en specialpresse som er 10 gange så dyr som en almindelig presse. Kun ganske få andre producenter har gjort en lignende investering i Frankrig. Den presser vinen i 3 timer under ekstremt svagt pres, hvilket betyder, at de mister 15% af produktionen, men til gengæld laver de også forrygende vine i mindre gode årgange. De fleste vurderer Le Clos-marken til at være den bedste i Chablis, men ifølge Daniel-Etienne Defaix er det Les Lys. Vi har smagt nogle ældre vine fra Les Lys, og vi er tilbøjelige til at give ham ret. Årgang 1959 som var en af de bedste i Chablis, er stadig forrygende. Mere intens, fyldig og ungdommelig en langt yngre vine fra Les Clos. Vinene fra Defaix er egnet til at lagres i mange år og udvikler sig hele tiden. Vi ved ikke hvad potentialet er, da det har været de ældste vine som har været de bedste.
Ch Pichon Longueville Baron 1979 Pauillac. Mine noter: Lys i farven men ikke voldsomt meget bundfald. Lille men frisk duft. I begyndelsen meget lidt smag og duft, men udvikler sig i løbet af en times tid lidt og åbner sig en smule. Dog ikke nogen stor vin (har aldrig været, er ikke og bliver ikke). Vinen er indkøbt i 1984 til 100 kr. Mest ment som et kuriosum.
Ch Gruaud Larose 1988, St. Julien. Mine noter: Ganske mørk vin med god koncentration i duften. Duft af skovbund og mørke bær som går igen i smagen. Pænt stofrig vin stadig med en fin balance og god kraft. I fin form. Som vanligt i den bedre ende. Vinen går for at være en af de mere stabile i Bordeaux og det synes jeg understreges af denne flaske. Det store firma Cordier står bag vinen. Vinen er indkøbt i 1990 til 224 kr (det var tider).
fra Anders i vinklubben:
Den vin jeg havde med var en Cuvée dex Ceps d'Or 1998 fra Roger Combe Vacqueyras ejendom Domaine la Fourmone (som nu er det generelle firmanavn efter at hans døtre har overtaget).
Vinen er importeret af min faste leverandør Gertruds Vinimport (Lars Georg Jensen), som i 2000 skrev om denne kanon-årgang: "Lavet på druer fra vinstokke der er mindst 50 år gamle - udelukkende Grenache, hvilket ses ret sjældent. Dette er Domaine la Fourmone's topvin, og den er strålende, om end endnu for lukket til at vise sit potentiale. Drikkes den nu bør den dekanteres. Kan ligge mindst 5-8 år og vil formentlig først folde sig ud omkring 2003 eller 2004."
Dengang kostede den bare 75 kr i direkte import, og Inger og jeg er blevet meget glad for denne vin, som 1998 var vores første indkøb af (BABOT-flasken var den sidste på lager) Senest har vi købt 2006 til 100 kr og der er årgange som Parker har givet 92 point.
Sammenlignet med 2006 var 1998 blevet dejlig moden efter min smag, men uden sammenligning til nogle af de 197x'erne vi smagte
Send en kommentar