fredag den 27. april 2012

ADVARSEL: kun for løbe-nørder !

tirsdag den 24. april 2012

Back to zero?


ÆV! Der blev man lige fanget med bukserne nede. 3-4 gode kampe og fri af nedrykning. Så laver man en ”agf” og taler om UEFA-cup og medalje-kamp i næste sæson. Det siger naturligvis noget om det forventningspres der er på Vestegnen. Det siger også noget om den energi der er i kulturen omkring Brøndby. Rent faktisk er det den samme energi – som forhåbentligt skal være en af bygge-stenene i fundamentet til Brøndbys genrejsning.

AURI RAUS?
Indtil videre har AURI lang snor. Der er ikke umiddelbart noget varmt trænersæde i sigte og vil formentlig ikke komme det, så længe afstanden til nedrykning er fornuftig. I denne sæson vel og mærke. Jeg spår dog at debatten om Auri vil komme allerede i sommerpausen og da senest hvis ikke Brøndby er med i top 6 fra starten af næste sæson. Det er formentlig ikke helt rimeligt. Personligt må jeg indrømme at jeg nok hørte til dem som håbede på en international træner – gerne fra Bundesligaen – da det blev klart at Henrik Jensen skulle afløses. Den løsning tror jeg stadigvæk på. Men da jeg så det arbejde Auri lavede i vinterpausen og ikke mindst hans formidable start på sæsonen, følte jeg nok at det var tid til at stikke piben ind og medgive at Auri kunne være en god overgangsfigur. En træner som med forholdsvis simple virkemidler fik banket et spilkoncept, lidt fightervilje og lidt selvtillid ind i en trup, der længe havde set meget-meget træt ud.

TRUPPEN?
Tja – truppen er som truppen er. Som fan, har man nok altid tendens til at overvurdere kvaliteten af de spillere man har. Et eller andet sted syntes jeg materialet ser OK ud. Ikke til at spille med om mesterskabet (der er langt til spillere som N’doye og Willand) men da til at være med i den bedste halvdel. Illusionen om at vi er 2-3 spillere fra at slås med om medaljer er død. Der skal meget mere til.

Min opfattelse er stadigvæk at der skal mindst 3 ting til for at Brøndby for alvor er på vej tilbage imod toppen.

1)      Kapital (det kræver en saltvands-indsprøjtning for at bryde den onde cirkel og en efterfølgende bæredygtig forretnings-model)
2)      Ledelse (det kræver en ledelse som formår at få Brøndby-kulturen tilbage i og omkring klubben. Som kan styrke Brøndbys brand og som formår at kapitaliserer på den energi som stadigvæk er på Vestegnen). Begge dele er baseret på handle-kraft og på at man kan få skabt fælles fodslag – f.eks. ved at inkludere i stedet for at ekskludere. Dele magten i stedet for at holde på den. Og ved at vende tilbage til de værdier der har skabt klubben (ingen over klubben – hverken fans eller ledelsen)
3)      Sportslig ledelse – Brøndby skal være den bedste fodbold-forretning. Man skal have mere ud af pengene. Sports-direktøren skal kunne købe billigt og sælge dyrt. Cheftræneren skal skubbe spillerne til deres maksimale potentiale. Talentchefen skal få flyvefærdige superliga og landsholdspillere ud af talenterne.

De 2 første punkter ser det IMO ret trist ud med. Jeg havde nok håbet at der var ved at være styr på den sidste. Lige nu krydser jeg fingre for at jeg tager fejl og at vi ikke er slået tilbage til NUL.

tirsdag den 17. april 2012

Simple opskrifter - Virker de?


Jeg har et stykke tid gået og funderet over hvad der egentlig skal til for at Brøndby vender tilbage til toppen af dansk fodbold. Hvor jeg naturligvis syntes de hører til. I medierne og blandt fans er der efterhånden en del forskellige bud.

Der er vel basalt set 3 kategorier af løsninger:

”En bæredygtig forretnings-model-løsning”. Man kunne kalde det Parken-modellen. Fordi den i sin enkelhed handler om at skabe en virksomhed som skaber mest mulig kapital til at investerer i truppen og den organisation der omgiver truppen. Denne model er ofte tilknyttet en eller anden ”cash-cow” som kan skabe profit til den del af forretningen som udgør en fodbold-klub.  

"Fodbold kampe vindes ikke på banen, men i bestyrelseslokalet", sagt af Don Ø.. EB 06-11-06

"Uanset hvor irriterende det end måtte være for dig/BIF, så er det økonomien, der over tid gør den afgørende forskel i fodbold - i Danmark og i resten af fodboldindustrien. Hvis BIF kan omsætte den store interesse (der dog ikke er helt så stor som før) til økonomi, der kanaliseres ind i spillertruppen, så vil det kunne ændre på magtforholdet - naturligvis kun i det omfang, at andre klubber ikke samtidig er i stand til at øge lønsummen etc. At benægte det er sympatisk, men meget lidt konstruktivt forhold til at finde en bæredygtig løsning for BIF i de kommende år. At tro, at det handler om at lade nogle andre gøre det samme - bare bedre - er ønsketænkning..." Dan Hammer tidligere Direktør i P&S.


”Hareide RAUS!” Så er der løsningen som handler om udskiftninger i truppen, træneren og sports-direktøren. Denne løsninger handler om at de spillere eller trænere man har til rådighed ikke er gode nok. Disse bør erstattes typisk er argumentet. Spillerne er bare ikke gode nok (over for spillerne) eller træneren formår ikke at forløse potentialet i truppen. Endelig kan man skyde på sportschefen (nu: Ole Bjur) da han er ansvarlig for den langsigtede præstation af begge parter.   
”Med to-tre gode indkøb til sommer, så er holdet tilbage i top-3 eller top-4” siger Erik Rasmussen.
”Så gik den ikke længere for Henrik Jensen som træner i Brøndby IF. Efter en historisk ringe sæsonindledning med blot 12 point i 13 kampe og en placering lige over nedrykningsstregen har Brøndby IF mandag morgen fyret Henrik Jensen”

”De gamle mænd ødelægger Brøndby!” Per Bjerregaard og Benny Winther er har tabt småkagen og har ikke længere greb om situationen. De er handlingslammede, da de ikke kan få mere kapital uden at afgive magten. Og de kan ikke afgive magten af misforstået stolthed og pligtfølelse overfor den klub de er ved at sende samme vej som Titanic.

DNB og ESTA er som bekendt typisk dem som har denne dialog.

Jeg føler mig efterhånden overbevist om at tingene hænger sammen på en mere kompleks måde. Bjerregaard er ikke den reinkarnerede ondskab. JO – han har lavet fejl og har ofte svært ved at indrømme dem. Men jeg føler mig overbevist om at han vil klubben det godt. Inde i hans hoved er dette at blandt andet ved at bevarer magt-strukturen som den er. Den sidste del er jeg ikke enig med PB i. Bestemt ikke.

MEN lad os antage at vi fans kunne vinde en erstatning for ham. Hvad ville vi så gøre? Det syntes jeg ikke umiddelbart der er noget simpelt svar på. OK – med en ny ledelse og en mere fair aktie-struktur er der mulighed for at genopbygge fans (og andres) tro på ”Brøndby-projektet” og dette kan danne basis for en aktie-udvidelse. Eller en rig onkel ala KASI-jesper. Altså mere kapital. Men det er jo ikke hele løsningen.

Jeg tror umiddelbart ikke på at blot fordi man har en pengetank. Det værre sig i bygninger, multi-hal, badeland, aktie-udvidelser eller ”rige onkler”. Tessen om at hvis bare man kan bruge flere penge på spillere, trænere og ledere – så er der garanti for mesterskaber på stribe - syntes jeg ikke holder vand. Der er masser af eksempler på MEGET dyre trupper som ikke slår til. fck var længe om at få det til at fungere. Real Madrids galacticos var for nogle år siden – de bedste og dyreste spillere i verden (med Zidane i spidsen) men fik ikke den succes man havde forventet. Chealsea har aldrig vundet Champions Leaque på trods af en blanko-check. Vi har selv brugt alle KASI-jespers millioner uden at få noget som helst brugbart ud af det.

Et eller andet sted handler det om at få tingene til at fungere i sammenhæng. Ledelsen skal være kompetent og stærk – både på det forretningsmæssige og på det fodbold-faglige. Der skal kapital til og en bæredygtig forretnings-model (ikke et engangsbeløb) OG vi skal have en sports-direktør, en træner som formår at få det maksimale ud af de spillere vi til enhver tid har til rådighed.

mandag den 16. april 2012

3 og et halvt til valget … og på med arbejdshandskerne!


OK. Så er der gået et halvt års tid siden HTS og hendes regering overtog roret. Det har været en turbulent periode og en svær tid for den nye regering. Der har været hele løftebruds-problematikken, betalingsringen som regeringen måtte bakke ud af, intern strid imellem de 3 regeringspartier og deres støtteparti. For slet ikke at tale om intern strid i SF – hvor hele baglandet har været som de var mere end klar til mytteriet på Bounty. Det ser umiddelbart sort ud for HTS. Nogle kunne forledes til at tro at det hele snart falder fra hinanden og at vi snart skal til valg igen. Ingen store vindersager. Ingen god presse. Og helt forfærdelige menings-målinger. MEN spørgsmålet er om det virkeligt er så skidt, som det ser ud? Står regeringen overfor et kollaps? Jeg tror det ikke. Ingen i den nuværende regering (og for den sags skyld støttepartiet) har noget som helst at vinde ved at udskrive et valg i nær fremtid. Derfor kommer der med stor sandsynlighed ikke noget valg nu – eller i nær fremtid. Det kan simpelthen ikke betale sig. HTS og Villy har 3½ år til at vende meningsmålingerne. Det er meget lang tid. Det er på et historisk lavpunkt i forhold til popularitet – men tiden arbejder for dem. Det kan næppe blive værre. Selv små politiske sejr vil give god presse. Det handler om at udnytte de små sejre til at få vind i sejlet og få markeret sig i medierne. Primært kan man vel sige at de røde vælgere stadigvæk er røde – og at de blå vælgere faktisk har fået en hel masse blå politik uden at kvittere for det. HTS og Villy kan se frem på 3½ år, hvor der er en pæn chance for at Danmark – langsomt men sikkert vil bevæge sig ud af krisen. Sker det og kan man samtidigt få vind i sejlene på indenrigs-politikken med nogle symbolpolitiske grøn/røde forslag. Så vil vælger-tilslutningen også komme. HTS har mulighed for at gennemtvinge sin politik med liste Ø. Det vil efter min opfattelse skade Danmark. Men det vil være HTS og Villys eneste mulighed – hvis ikke partierne i blå blok indser at der ikke kommer et snarligt valg og dropper den 42 måneder lange valgkamp. 3 ½ år er alt for lang tid at vente på noget ordentlig politik. Derfor lyder min opfordring til K og V at de skal komme ud af hængekøjen og få lavet nogle kander kaffe og indse at også de bærer et væsentligt ansvar for at få Danmark ud af krisen ved at føre en ordentlig og anstændig oppositionspolitik. Så på med arbejdshandskerne V og K!    

onsdag den 11. april 2012

AURI – redningsmand eller brandslukker?


Så kom forårs-sæsonen i gang. Med sejre over Sønderjyske, FCN, Lyngby og OB. Kun 2 tabte point imod AGF ødelagde det perfekte forår inden den store kamp imod brilleaberne. 13 ud af 15 mulige point fik udsigterne til sejr til at se lyse ud. UEFA-cup-guldet glimtede i fansenes øjne og optimismen sneg sig ind i stort set alle Brøndby-hjerter. Karakteren for de 5 første kampe var i top med et 11-tal (efter den gamle 13-skala)

En sejr over mestrene i Parken kunne virkeligt vise at NU var vi tilbage. Sejren kom bare ikke. Fck viste deres klasse og vandt en ellers velspillet kamp. Det var sådan set ikke fordi Brøndby var chanceløse, eller spillede en dårlig kamp. Slet ikke. Man må bare se i øjnene at klasse-spillere som N’Doye og Willand ikke hænger på træerne i Superligaen og da slet ikke på Vestegnen. De var forskellen. Forskellen på to gode hold, der gerne ville spille fodbold. I pressen var kampen defineret til at være kampen som skulle bringe Brøndby tilbage. Sådan var det ikke hos os fans. Det var derimod den næste kamp imod HB Køge – lige nu er det faktisk i orden at tabe til et stærkere fck-hold. Ingen tvivl om det. Men det er sq hårdt at se drengene med en mental hjerneblødning spille sig selv tilbage til efterårets håbløse fodbold-hold. De 2 triste kampe reducerede hurtigt den samlede karakter til et lidt over middel 9-tal.  

Nu skal AURI så vise om han er mere end en døgnflue. En døgnflue som formåede at rede Brøndby fra nedrykning men ikke mere. Om han er manden som kan gøre 2-3 dårlige kampe til det de er? Nemlig 2-3 dårlige kampe! Eller om han lige som sine forgængere havner i den onde spiral – som hedder tabte kampe = dårlig moral = dårlig fodbold = flere tabte kampe.

De næste kampe byder på et svært program. Horsens ude. Fcm hjemme og Sønderjyske ude. Det er her AURI skal vise at han er ved at støbe et nyt fundament for holdet. Ikke nødvendigvis med 7 eller 9 point. Men i hvert fald med mindst en sejr. Som kan vise at Brøndby stadigvæk er på vej i den rigtige retning på banen.

Jeg vil gerne understrege at dette ikke er et forsøg på at miskreditere AURI’s evner som træner. For mig at se har AURI indtil fået det absolut maksimale ud af en meget, meget svær situation. Stor ros til ham for hans tilgang til opgaven og den succes han har haft indtil videre er ham vel undt. Jeg håber inderligt at den forsætter.

At få det optimale ude at det materiale man har til rådighed er en af de ting der skal på plads for at Brøndby finder vej tilbage til medalje-kampen. Maksimal udnyttelse af alle ressourcer i og omkring ledelsen er det næste. Mere herom senere … tillid og optimisme i forhold til træner og spillere er nemlig ikke det samme som tillid til ledelsen.    

Polterabend og stiftende GF i ædedolkenes klub

Som afslutning (inden den obligatoriske bytur) på en lang polterabend havde jeg og et par andre gutter planlagt en vild menu på 15 retter som skulle føre direkte over i en stiftende generalforsamling i ædedolkenes klub. Indrømmet – det er ikke vores egen idé. Vi har lånt/stjålet eller ladet os inspirerer af disse gutter:


Konceptet passer simpelthen som Hans i Grethe i forhold til os. Så vi stjal vedtægterne og brugte dem som udgangspunkt for generalforsamling.

Ædegildet startede med en lille vinsmagning med Temaet. Hvordan afstemmer man Vin og mad.

De vine vi smagte var:

Stellenbosch: Mulderbosch, Sauvignon Blanc 2009
Stellenbosch: Mulderbosch. Chardonnay 2008
Bourgogne: Bachelet-Monnot, Marenges 1'er CRU 2008
Napa Valley: Spiral Wines, Cabernet Sauvignon 2008

Alle I et prisleje til omkring 125 DKK per flaske. Retfærdigvis skal det siges at Bourgognen var købt på tilbud og normalt koster omkring 170.

Bourgognen var fra The Wine Company, de øvrige fra Erik Sørensen Vine. 2 af mine favoritsteder når jeg køber vin. Vinene var udvalgt til at forsøge at vise forskellene på vinene og druerne og hvad man typisk bruger disse til. De 2 hvide var ”spot on” til det formål. Napa Valley vinen synes jeg skuffede noget – men retfærdigvis skal det også siges at den kom lige efter Bourgognen som gjorde det rigtigt, rigtigt godt.  

Skal man nævne noget, så kan man tage de helt karakteristiske kendetegn for druerne:

Sauvignon blanc: Grønne æbler, stikkelsbær, frisk (frugtsyre), formentlig intet fad (eller meget lidt). Vin til en ”frisk” forret (uden tung sovs og ikke for meget stærkt krydderi, men gerne lidt syre). Der var bred enighed om at denne også ville egne sig som et godt glas på terrassen mens man gør grillen klar. Uden mad var den tydeligvis den af de 2 hvide vine som var nemmest og gå til.

Chardonnay: Tykkere vin – ses allerede i glasset (hænger), lidt mere farve, vaniliestrejf i duften (fad), virker cremet i munden, fyldigere og længere varende. God til laks med hollandaise. Uden mad var denne vin lidt hård i munden – jeg følte mig imidlertid overbevist om at lidt mad ville gøre underværker for denne flaske. 

Bourgogne: Typisk lys pinot noir. Frisk duft af kirsebær og måske lidt hindbær. Frisk smag af røde bær. Smager bare godt. Pæn længde og godt integreret garvesyre. Dejlig madvin, som er god at drikke nu (og egentlig også smager godt alene). Nok ikke noget stort lagringspotentiale. God til magre kødtyper.

Napa Valley: Lysere end forventet af cabernet sauvignon. Virker lidt tynd i både farve, i glasset og i munden. Mangler også lidt cabernet krydder. Der var delte meninger om denne vin. Nogle var lidt skuffede – andre syntes at den havde overraskende meget kraft, i forhold til den lyse farve.

Således oplyst om hvordan man matcher vin og mad. Kunne vi forsætte til maden som bestod af 15 retter:

Her er menuen:



1) Suppe – Gaspachio. Gommen som er “en stor fan” af grøntsager fik til opgave at lave en spansk grøntsags-suppe. Den blev faktisk fremragende godt krydret med chilli – så den som Gommen udtalte ikke smagte af grøntsager. Den blev matchet med en 10 år gammel Liebfraumilch. Som smagte lidt støvet og lugtede lidt af kælder. Et pudsigt valg som blev et ret godt valg imellem det stærke chilli og den søde vin.  

2) Varm oksekød suppe. Lavet af svigermor.   

3) Bruchetta med tomat. Gjort klar af mine hustru.  

4) Capazzio med rucola og pinjekerner. Arrangeret af Kirstine.  

5) Tapas-ret: Chorizzo bagt i ovnen med grøntsager. Lavet af undertegnede

6) Rejer stegt i olie og hvidløg. Lavet af Stig og Povl

7) Rejer i fløde & porre (et lille italiensk mirakel). Lavet af undertegnede.

8) Champagne Granite. Lavet dagen før af undertegnede. Inspireret af Spise med Price.  http://www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice/Opskrifterne/Champagne_granite.htm?page=2&componentConfigGuid=8ffcf047-8b06-4134-a0ab-46d5ece5fca9

9) Laks og grøntsager dampet i folie. Lavet af min hustru.

10) Kylling ala Gordon bleu med ost og lufttørret skinke. Blev umiddelbart ikke den store succes. Kommer til at arbejde med den opskrift.

11) Mørbradbøf med bløde løg og mormors salat. Lavet af Gommen og Morten på min Gasgrill. Mere herom senere.

12) Oksebøffer med bagt kartoffel og bearnaise. Lavet af Gommen og Morten på min Gasgrill. Mere herom senere.

13) Oste. Opgivet.

14) Hjemmelavet Daim is. Opgivet.

15) Chockoladekage. Opgivet.

Jeg må indrømme at jeg mistede lidt overblikket over hvilke vine der blev serveret til hvilken mad i takt med at jeg fik travlt i køkkenet og ISÆR i takt med at jeg fik indtaget en masse vin. Jeg vil opdaterer denne post, hvis min hukommelse hjælpes på vej.  

På tragisk vis fik vi kun kæmpet os i gennem de 12 første retter – hvorefter vi afholdt vores stiftende generalforsamling. Her blev Morten, Stig og naturligvis Gommen valgt til det tillidshverv det er at afholde næste arrangement, samt at få finpudset vedtægter og få organiseret os på passende vis. Årsagen til at vi ikke fik spist op var nok en kombination af en meget lang dag (Polterabend) og det faktum at øl hele dagen og rigelige mængder af vin havde gjort et par stykker ukampdygtige og den forestående bytur – blev derfor ”speeded up”. Føler mig overbevist at både Gommen og undertegnede godt lige kunne have nappet de 3 sidste retter.