Konservativ i tvivl...

 

DYBT SUK! – her er et område, hvor jeg vil komme med en hel masse tuderi! Der er få ting som er mere trøstesløse end at være Brøndby-fan i disse dage. Men der er én ting som er endnu mere fortvivlende. Jeg er konservativ! Jeg har været medlem af partiet siden før jeg kunne stemme. Men for at være helt ærlig så jeg kommet rigtigt meget i tvivl om dette tilhørsforhold. Egentlig er jeg meget enig med Lars (ham med de bare fødder) på det holdningsmæssige. Barfod er – sådan som jeg opfatter det – en social-konservativ. Det er også sådan jeg vil kategorisere mig selv. Gode sunde og solide holdninger, som tager udgangspunkt i en stærk stat som tager sig af dem som har behov og som lader resten af os danskere skabe vores eget liv med udgangspunkt i ret og pligt. Gud, konge og fædreland – bevares – det lyder jo nok lidt støvet, men det er faktisk det jeg tror på. Konservativ påstår jeg så at jeg er? Balladen er bare at det efterhånden er længe siden jeg har stemt på ”de konservative” – det er simpelthen et parti som har mistet pusten og den energi som jeg oplevede i konservativ ungdom da jeg var yngre. Når så har jeg søgt efter et alternativ. Jeg har aldrig været til Anders Fogh – jeg brød mig ikke om hans stil og jeg brød mig heller ikke om hans politik. Sådan en ”stemme-strategisk” omfavnelse af velfærdstaten for at vinde midter-vælgerne. FØJ! Den hoppede jeg ikke på. Så stemte jeg alligevel hellere konservativt. Men tvivlen voksede og voksede op til forrige valg. Jeg kunne ikke få øje på nogen i de konservative som har formået at positionere Konservative fornuftigt imellem de evigt provokerende DF’ere, De evigt bedrevidende Venstre-folk og den nye frække drenge i klassen ny/liberal alliance. Forrige valg var jeg ude og rejse og havde brev-stemt i god tid inden Khader kollapsede på landsdækkende TV. Det gjorde mig til en af de få som rent faktisk stemte på Ny Alliance. (SUK!) Op til sidste valg var jeg HELT sikker på at jeg IKKE ville stemme konservativt. Jeg føler også at det er en borgerpligt at stemme og gøre en indsats for at stemme fornuftigt. Folket har de politikker de har fortjent. Sådan er det. For at blive klogere tog jeg sådan en af de her test på nettet ”svar på 20 spørgsmål – og vi skal fortælle dig hvem du bør stemme på” – til min rædsel foreslog den ”de radikale” – de Radikale? Det var jo rød blok?? Så kunne jeg tænke lidt over det. Det endte med jeg bestemte mig for at stemme på Liberal Alliance – af mangel på bedre. Undervejs op til stemmeurnen argumenterede min 7-årige datter for jeg skulle stemme på Lars Løkke. De har haft om politik i 1.B. og læreren havde forklaret at Helle Thorning ville have at folk skulle arbejde mere NU – mens at Lars Løkke mente at jeg skulle arbejde mere når jeg blev ældre. Det mente hun var et klart valg: ”Arbejd mere når du bliver ældre – og kom tidligere hjem til dine børn i dag! ” – således instrueret af en ung dame med holdninger endte jeg med at stemme på Venstre. Venstre? VENSTRE? Og jeg er slet SLET ikke liberal. Mere om det senere…