Med tanke på at Ulvene bruger et stykke over 10 mio kroner
om året på deres talent-fabrik. Så ligner der formentlig en investeringen i
omegnen af 15-20 mio kroner på årsbasis. Samtidigt har man også udtalt at man
vil ikke ønsker at have de samme dyk i præstationer som f.eks. Nordsjælland har
haft – hvilket igen må betyder at man løbende vil investerer i klassespillere -
eller fastholde sine talenter i længere tid. Alt sammen i et forsøg på atter at
blive Danmarks fodbold flagskib nummer 1.
Der er to
eviggyldige sandheder i professionel fodbold. Den ene er den om sammenhængen
mellem lønomkostninger og sportslige resultater, og den anden er den med
sammenhængen mellem de sportslige resultater og omsætning. Over TID vil en
klub, der bruger flere penge på sin trup end konkurrenterne, vinde flere kampe
og have en højere omsætning. Jeg har tidligere påstået at Brøndby har en stor
motor - med hvilket jeg mener at man vil kunne skabe relativt mange indtægter
(i forhold til andre hold) - når og hvis resultaterne viser sig.
Omvendt tror jeg
også at vi må erkende at HVIS Brøndby skal matche fck i et forsøg på at blive
superligaens bedste klub (igen). Så kræver det at man også matcher deres
investeringer i truppen. Der er vel tale om mere end 100 mio kroner i
spillerbudgetet. Det er et ekstremt stort tal. Især hvis man ser det i forhold
til de potentielle indtægter. For eksemplets skyld kan man forestille sig at
man sælger samtlige 29.000 pladser som sæsonkort til 1000 kroner stykket. Så
har man ikke en tredjedel af krævede beløb. Selv med TV, sponsorer og salg af
merchandise er der lang vej op til et breakeven. For at lukke hullet er der vel
kun 3 øvrige indtægtskilder. Champions League, Spiller salg og hente penge hos
aktionærerne. Heraf er den bedste (men også den mest risikobetonede) model
formentlig at gå efter guldet og komme med i champions league? Alternativet er
en tanke om at man kan producere så mange talenter af Agger kaliberen at man
kan sælge dem løbende - uden at kompromittere holdet og resultaterne. Desuden
er værdien af spillere igen afhængige af sportslige resultater - man sælger
ikke spillere til 60 mio, hvis man ligger midt i tabellen. Et andet alternativ
er at sætte gang i seddelpressen igen - og hente kapital hos fans og
stor-investorer. Vi fans skal nok smide nogle gryn, men storinvestorer vil med
sikkerhed kun smide penge i projektet med udsigt til et afkast som afspejler
den risiko de løber. Så man kan godt stille spørgsmålstegn ved om de 2 andre
veje er gangbare.
En af de
fundamentale forskelle på Brøndby og fck er at fck har en flerbenet strategi -
hvor man løbende kan sikre sig indtægter fra Badeland og andre aktiviteter.
Basalt set er det risikospredning. Brøndbys nye strategi, går ikke i den
retning. Her er der fokus på fodbold forretningen.
Det faktum at Brøndby
har penge på kistebunden - kan give os tid til at lukke hullet op til fck. I princippet
er et betydeligt kapitalberedskab (penge på kistebunden) i lige så høj grad som
et stabilt og positivt cash flow fra driften (læs en indtjening, der ikke er afhængig
af sportslige resultater er på den korte bane eg. (Badeland og andet) kan sikre
en fodboldklub TID til at lade branchens mekanismer virke for sig - i stedet
for imod.
Man kan så at sige
"købe sig tid" til at sikre, at de dygtigste (og dyreste) spillere
begynder at vinde flere kampe end de knapt så dygtige (og billigere) spillere -
eller sagt med andre ord: Ved at sikre sig tilstrækkelig tid, tager man tilfældighederne
ud af fodbold som økonomisk foreteelse.
Udfordringen er
imidlertid, at afkastet i den enkelte fodboldsæson kan være påvirket af
tilfældigheder, hvorfor man med fordel kan se på det gennemsnitlige afkast over
en længere tidsperiode, når man vurderer den økonomiske værdi af investeringen
i et fodboldhold.
For eksemplets
skyld: Hvis forretningsområdets risikoprofil tilsiger, at man skal have en
årlig forrentning på 20 procent, så kan det jo opnås, selv om man har negativt
afkast i tre sæsoner, HVIS man til gengæld har et meget positivt afkast i de sidste
to sæsoner i en fem-årig periode (eksempelvis ved kvalifikation til Champions
League gruppespillet).
Der er to
forudsætninger for en sådan strategi:
For det første skal
man tro på, at de bedste/dyreste spillere rent faktisk vil vinde flere kampe og
generere flere indtægter end deres billigere kolleger, hvis de får
tilstrækkelig tid til det. Altså at markedet for fodboldspillere er et
effektivt marked, hvor man i princippet får, hvad man betaler for - ikke
spiller for spiller, men trup for trup over flere sæsoner. Det underbygges af
stort set alle undersøgelser af fodboldøkonomi.
For det andet skal
man kunne svare enhver sit i de sæsoner, hvor man har negativt afkast -
herunder at være i stand til at opretholde et investeringsniveau i
spillerkvalitet på et højere niveau end konkurrenterne.
Og så er vi tilbage
ved udgangspunktet: Det kræver kapital/likviditet at "købe sig tid"
til at lade de dyre fodboldspillere vinde tilstrækkeligt mange kampe over de
billigere kolleger (og dermed sikre det høje økonomiske afkast) - og det kan
sådan set både tilvejebringes gennem drift eller finansiering. I begge tilfælde
gælder dog, at kapitalen på den lange bane skal forrentes i overensstemmelse
med branchens høje risikoprofil.
Hvis man ser på
PSE/F.C. København i de seneste otte sæsoner, så har fodboldklubben deltaget i
Champions League gruppespillet i de tre. Det er næppe vanskeligt at forestille
sig, at de tre sæsoner har genereret et afkast, der med bred margin sikrer, at
det gennemsnitlige årlige afkast over de otte sæsoner har stået mål med
branchens risikoprofil. Det ligner med andre ord en god forretning også på
fodbold-forretningen.
fck har således
skabt en succesfuld forretning både på det sportslige og det økonomiske. For
mig at se må Brøndbys strategi være helt binær - ENTEN skal man leve i
middelmådighed i de næste mange år. Det vil sige placeringer med en økonomi i
balance som formentlig vil give placeringer fra nr. 2 til nr. 8 i de næste 10
år - og med et enkelt mesterskab i gennemsnit hvert 10. år. ELLER man må satse
butikken på at blive det bedste hold i Superligaen - med dertil chance for
økonomisk upside ved deltagelse i Champions League. Sidstnævnte strategi kan
sagtens være med udgangspunkt i egen avl, talentudvikling og den strategi som
Brøndby har kommunikeret. Men det er en højrisiko strategi, som vil medfører et
våbenkapløb som vi har set i tidligere tider og som vi også har brækket halsen
på.
Ifølge Per Rud har
Brøndby allerede nu Superligaens næsthøjeste budget. Jeg vil stille mig
tvivlsom overfor om Danmark og Superligaen kan bære at have 2 hold med 100 mio+
i spillerbudget. Brøndby er bagud fra start og det vil kræve en næsten
uoverstigelig indsats at overhale fck på den lange bane - hvis de forsat kan
pumpe flere penge end Brøndby i spillerbudgettet. Set i den sammenhæng er det
peanuts som Brøndby har hentet i kapital.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar