Player sponsorater – kan de give mening for Brøndby?

Jeg sad og så optakten og fik næsten kaffen galt i halsen – da Aldo i et interview fortalte at man havde benyttet player-sponsorater i dette transfer-vindue og at man havde tænkt sig at forsætte med dette, når dette gav mening.

Mit udgangspunkt er at jeg grundlæggende er imod den type finansiering. Jeg syntes umiddelbart det virker forkert at få andre til at løbe en risiko – som man ikke selv er villig til at løbe. Det tænker jeg kun kan ske imod udsigten til en høj fortjeneste til den som tegner sponsoratet.

Det bringer også minder om en tid – hvor de gamle gnavne mænd var villige til at afprøve alle muligheder for ikke at afgive magten.

Men ved nærmere eftertanke, syntes jeg måske godt det kan give mening for Brøndby og med det setup vi har lige nu. Lad mig prøve at forklare – indrømmet det er måske lidt søgt. Men er typen som godt kan lide at prøve at finde logiske/rationelle forklaringer på ting som umiddelbart ser forkert ud.

Men først – et playersponsorat er IKKE per definition en dårlig forretning eller en dårlig idé. Det er en måde at finansiere sin drift på. Det er vigtigt at forstå at player-sponsorater kan laves præcis som man ønsker det. Det er derfor ikke givet at det er en dårlig/god forretning for nogen af partnerne i sådan en aftale. Man kan vel sige at det er måde at dele risiko og profit på. Man kan sagtens argumentere for at Brøndby skal lave af den profit – som måtte komme ind ved salg af de spillere man nu har ”pantsat”.  

Men det vil give god mening at tænke på Brøndbys økonomiske situation – når man vurdere player-sponsoratet. Brøndby if fik 108 millioner kroner ind ved aktieemissionen. Heraf var de cirka 60m til at dække gamle omkostninger og gæld. Der er derfor mindre en 50 millioner tilbage. Samtidigt stod man med et hold som trængte til en udrensning. Men trods stort potentiale trængte til forstærkninger på bærende poster.

Strategien som er udmeldt er at man ønsker at satse langsigtet på talenter og udvikling af organisationen. Med knappe midler (under 50 millioner kroner – og markante underskud på driften, som ikke har udsigt til at blive vendt foreløbigt) er man tvungen til at prioritere.

Det er her player-sponsorater kan blive relevante. Man kan ikke blæse og have mel i munden. Derfor må man definere sine vigtigste mål og gå efter disse.

Lad os se hvordan en spiller påvirker resultatet og likviditeten med nogle tænkte tal:

Brøndby if køber 1/1 2013 spiller AA for 10 mio på en 5 årig kontrakt. Efter 4,5 år er man heldige / dygtige at sælge ham til 20 millioner. Eller man er uheldige og kontrakten løber ud og han skifter på en fri transfer.

1/1 hiver Brøndby 10 mio ud af kassen (Det påvirker likviditeten med 10 millioner negativt). I regnskabet afskrives de 10 millioner over de 5 år og det vil derfor påvirke regnskabet negativt med 2 millioner i 5 år. Den 1/7 2017 sælges spilleren og regnskabet og likviditeten (pengene kommer i kassen) påvirkes positivt med 20 millioner kroner.  

Forestiller vi os nu at Thomas Rasmussen laver et tænkt spiller-sponsorat. Hvor han betaler halvdelen af transfer omkostningen imod at få halvdelen af profitten (dette er fuldstændigt tænkt ud af det blå – for at vise forskellen)

1/1 skal Brøndby og Thomas Rasmussen have 5 millioner op af lommen hver. Brøndbys likviditet påvirkes negativt med 5 millioner. Regnskabet på virkes negativt med 1 millioner kroner hvert år i 5 år. Når spilleren sælges den 1/7 2017. For Brøndby halvdelen af de 20 millioner og Thomas Rasmussen kan cashe den anden halvdel ind. Brøndbys regnskab påvirkes og likviditet påvirkes positivt med 10 millioner kroner.

I det første eksempel fik Brøndby forrentet deres investering med 100%. 10 millioner til 20.

I det andet eksempel fik Brøndby forrentet deres investering med 100%. 5 millioner til 10.

Det er med andre ord lige gode investeringer. Hvis Brøndby vurdere at man kan få en højere forrentning ved at investerer i unge spillere, talent-arbejdet, den sportslige organisation eller noget helt fjerde vil det give god mening at lave player-sponsorater for at frigive likviditet til dette arbejde.

På den måde kan man godt se spillere som Hradecky, Ørnskov og Almebäck som vigtige spillere på den korte bane(nu og her). De skal give holdet noget erfaring og løfte de unge. Men knap så vigtige på lidt længere sigt – hvor det er meningen at vi selv skal producere spillere af den kvalitet og holde på dem. Derfor ville det også være ærgerligt at bruge alle pengene på disse spillere og så ikke have penge til det som skal være fundamentet på den lange bane.

Kort sagt så kan man sige at spiller-sponsorater skal bruges med omtanke men at de brugt fornuftigt kan understøtte strategien. Jeg syntes det ville klæde Aldo at kommunikerer deres tanker om brugen af player-sponsorater lidt bedre og tydeligere. Aldo har selv penge i klemme i vore projekt - han er kendt som en dygtig købmand og jeg kan ikke se at han har nogensom helst interesse i ikke at gøre det som er bedst for Brøndby og vores fremtid.